19.04.2015
Habitats er nu med til at skabe levesteder for sommerfugle på DTU.
Habitats samarbejder igen i år med DTU om projektet BiodiversiTEST, som handler om at udvikle gartnernes kompetencer i naturnær drift, så de i deres daglige arbejde kan gøre en indsats for at øge biodiversiteten på DTU’s Campus arealer i Lyngby, på Risø og i Ballerup.
Til opstartsworkshoppen den 16. april satte vi et team i gang med at lave en sommerfuglehave for græslandets dagsommerfugle, og et team i gang med at lave en sommerfuglehave for skovens sommerfugle.
Det blev en spændende dag med nogle meget engagerede gartnere og flotte resultater.
Græslandets Sommerfuglehave blev anlagt på en sydvendt skrænt, der består af byggeaffald fra tidligere anlægsprojekter på DTU. På udvalgte steder blev jorden fræset op og blandet med kalk, sand og grus for at begunstige de lyskrævende og mere nøjsomme urter. Der blev også udsået forskellige frø af foderplanter og værtsplanter for forskellige arter af dagsommerfugle. Dertil blev der plantet Smalbladet Timian, Almindelig Merian, Salvie og Lavendel. Nogle store sten blev lagt ud som de voksne sommerfugle kan varme sig på.
Skovens Sommerfuglehave blev anlagt i en lille lysning i det bælte af egetræer der omkranser DTU. Her blev der også udsået frø af forskellige foderplanter og værtsplanter. Der blev desuden plantet flere sommerfuglebuske og blåskæg, begge planter er kendt for at være gode nektarplanter for sommerfugle. Op ad egetræerne ud til lysningen blev der plantet Vild Kaprifolie, som er en god nektarplante for mange natsommerfugle. Rummeligt blev der arbejdet med at skabe stier og en lille opholdsplads i midten, for at studerende og andre brugere af campus kan nyde sommerfuglehaven.
Vi håber at de to sommerfuglehaver kan tiltrække sommerfugle i området, og fungere som gode leve- og ynglesteder. Desuden håber vi at haverne vil give forbipasserende mulighed for at opleve sommerfuglene på tæt hold, og blive klogere på deres flaksende og farvestrålende færden.
Vi glæder os til at følge sommerfuglehavernes udvikling på DTU og gartnernes arbejde med dem. Allermest spændende bliver det selvfølgelig at se om antallet af sommerfugle og mangfoldigheden af sommerfuglearter øges på Campus. Den første Nældens-Takvinge er allerede spottet på den bare jord, men det tæller vidst ikke helt som et resultat endnu ;)
Vi glæder os også til at hjælpe mange andre med at gøre en forskel for sommerfuglene og de vilde bier.
15.09.2020
01.09.2020
22.06.2020
16.06.2020
26.02.2019
16.08.2018
16.05.2018
31.07.2017
09.05.2017
02.04.2017
30.11.2016
01.11.2016
30.10.2016
08.10.2016
06.10.2016
12.09.2016
10.09.2016
14.05.2016
20.10.2015
20.10.2015
01.09.2015
01.07.2015
08.06.2015
06.06.2015
19.04.2015
23.02.2015
21.01.2015
23.11.2014
23.11.2014
04.10.2014
31.08.2014
19.08.2014
28.04.2014
14.04.2014
10.04.2014
10.04.2014
26.03.2014
19.03.2014
21.11.2013
04.10.2013
29.08.2013
19.06.2013
29.05.2013
14.04.2013
04.04.2013
14.03.2013
20.12.2012
31.10.2012
17.09.2012
11.09.2012
09.09.2012
23.08.2012
30.06.2012
11.06.2012
06.06.2012
07.05.2012
30.04.2012
29.04.2012
19.01.2012
03.12.2011
30.11.2011
29.11.2011
29.11.2011
17.10.2011
17.10.2011
30.06.2011
30.05.2011
03.04.2011