Københavns Universitet
Som led i Københavns Universitets grønne omstilling og fokus på biodiversitet ønskede KU at få et fagligt og strategisk overblik over potentialerne for biodiversitet på tværs af sine fire største campusområder: Nørre Campus, Frederiksberg Campus, Søndre Campus og City Campus.
Fagligt og strategisk overblik
Formålet med projektet var at kortlægge og vurdere, hvilke udearealer, der rummer størst potentiale for at øge biodiversiteten – og at danne et prioriteringsgrundlag for fremtidige tiltag i driften, planlægningen og formidlingen.
Proces og samarbejde
Projektet blev tilrettelagt i tæt dialog med KU og fulgte en struktureret tredelt metode:
Desktopanalyse
Med afsæt i offentlige GIS-databaser, naturregistreringer og biodiversitetsdata fra GBIF blev der udviklet en skræddersyet digital analysemodel, der vurderede hvert areal ud fra 25 parametre – herunder arealets størrelse, beplantningsstruktur, terrænvariation, tilstedeværelse af vand, beskyttede naturtyper i nærheden og observationer af truede arter.
Feltbesøg
På baggrund af analysen blev 22 delområder rangordnet, og i dialog med KU blev fem af de mest lovende lokaliteter udvalgt til kvalitative feltbesøg. Her deltog Habitats og biologer fra Natur360 sammen med KU’s drifts- og forvaltningsmedarbejdere. Her blev der bl.a. set på drift, brug, fysiske strukturer og eksisterende naturindsatser.
Rapportering og anbefalinger
Resultaterne blev samlet i en visuelt understøttet rapport med potentialekort, dataskemaer og fagligt funderede anbefalinger til biodiversitetsunderstøttende tiltag inden for anlæg, drift og formidling. Rapporten fungerer som et strategisk redskab i KU’s videre arbejde med biodiversitet.
Resultater og konklusion
Analysen viste, at selv i tæt bymæssig kontekst rummer KU’s grønne arealer betydelige muligheder for at understøtte biodiversitet – især hvis der arbejdes målrettet med variation, hjemmehørende arter og mindre tiltag som kvashegn, dødt ved og ændret slåning.
De fem udvalgte områder var:
Universitetsparken (Nørre Campus)
Panum (Nørre Campus)
Rolighedsvej 23 (Frederiksberg Campus)
Karen Blixens Plads (Søndre Campus)
Gl. Kommunehospital (City Campus)
Disse steder udmærkede sig ved at have god variation, gamle træer, lysåbne arealer og potentiale for større sammenhæng med nærliggende naturområder.
Samarbejde, dialog og workshop
Samarbejdet med KU blev båret af åbenhed og gensidig faglig respekt. Habitats bidrog med biologisk og strategisk rådgivning, mens KU’s medarbejdere bidrog med lokal viden om drift og anvendelse. Gennem hele forløbet blev biologiske anbefalinger tilpasset praktiske og funktionelle hensyn – og der blev skabt en fælles forståelse for balancen mellem brug og natur.
Workshop – samskabelse af løsninger
Som en del af processen blev der afholdt en workshop for KU’s driftspersonale, hvor formålet var at udvikle konkrete løsninger til de udvalgte arealer med både potentiale og praktiske forhold. Workshoppen tog udgangspunkt i den faglige kortlægning og blev suppleret med inspirerende eksempler på vellykkede biodiversitetsprojekter.
Perspektiver
Datagrundlaget og metoden giver KU mulighed for fremadrettet at følge op med konkrete naturindsatser og måle effekt over tid. Samtidig kan analysen bruges i bredere sammenhænge som byggeri, rekreativ planlægning og campusudvikling.