En stærk og overset køreplan
for at vende tabet af biodiversitet

FN’s biodiversitetspanel (IPBES) har udgivet en banebrydende rapport, som bør være et pejlemærke for alle, der arbejder med natur og biodiversitet – også i Danmark.

Rapporten “Thematic assessment of the underlying causes of biodiversity loss and the determinants of transformative change” viser med stor klarhed, hvorfor små justeringer og beskyttede arealer ikke er nok. Den kalder på grundlæggende ’transformative’ forandringer i hele samfundet – og giver for første gang et samlet bud på, hvordan det kan ske.

Det er en rapport, alle der arbejder med biodiversitet og som træffer beslutninger med betydning for naturen, bør tage dybt alvorligt – og bruge aktivt til at gentænke den måde, vi arbejder med biodiversitet på i Danmark i dag. For hvis vi reducerer biodiversitet til et spørgsmål om et stort nok areal og alene fokuserer på en procentsats af landet afsat til vild natur, så misser vi det afgørende punkt at adresse årsagerne til ødelæggelserne af naturen. Og det vil være en alvorlig fejl!

En global konsensus – også med dansk opbakning

Rapporten bygger på flere end 7.000 videnskabelige kilder og er udarbejdet af over 100 eksperter. Dens hovedpointer er samlet i en ’Summary for Policymakers’ (SPM), som er officielt godkendt af IPBES’ 147 medlemslande – herunder Danmark. Det betyder, at rapporten ikke blot er et solidt vidensgrundlag, men også beskriver en ny, internationalt forankret konsensus: Vi har brug for dybtgående, transformative forandringer, hvis vi skal stoppe og vende biodiversitetstabet.

Hvad er transformative forandringer?

Begrebet blev allerede introduceret i IPBES’ ’Global Assessment Report’ i 2019 og gentages i FN’s globale biodiversitetsaftale fra 2022 (Kunming-Montreal-aftalen). Men først nu bliver det for alvor foldet ud: Hvad dækker begrebet over? Hvilke samfundsmæssige mønstre skal ændres – og hvordan?

Transformative forandringer defineres som en gennemgribende omstilling af vores økonomiske, sociale og kulturelle strukturer, værdier og mål. Det handler om mere end ny teknik og bedre lovgivning – det handler om at ændre vores forhold til naturen og vores idé om samfundsmæssig udvikling.

De tre bagvedliggende drivkræfter bag biodiversitetstab

Et af rapportens vigtigste bidrag er identifikationen af tre bagvedliggende årsager, som er med til at drive tabet af biodiversitet verden over:

  • Adskillelse fra og dominans over naturen

  • Koncentration af magt og rigdom

  • Prioritering af kortsigtede, individuelle og materielle mål over fælles, sociale og økologiske værdier

Disse strukturelle mønstre skaber grobund for indirekte pres på naturen (fx gennem politik, forbrug og infrastruktur), som igen fører til direkte ødelæggelser på land og til havs. (Se figur nedenfor).

Rapporten er den første til at samle og systematisere disse bagvedliggende årsager – og dermed give os et konkret udgangspunkt for at arbejde med dem. Den inkluderer 391 cases fra hele verden, der viser, hvordan forandringer i praksis kan ske med et bredt transformativt sigte – fra kystplanlægning til teaterforestillinger.

Vi må lære af andre måder at være i verden på

En af rapportens mest inspirerende pointer er, at det kræver en transformation af vores perspektiver, strukturer og praksis at lykkes med at vende tabet af biodiversitet. IPBES fremhæver i tråd hermed, at mange oprindelige folk og lokalsamfund over hele verden allerede lever i tættere balance med naturen. Deres perspektiver, videnssystemer og kulturelle praksisser kan være en nøgle til at udvikle nye relationer mellem mennesker og natur – baseret på omsorg, gensidighed og ansvar.

Se nedenfor en illustration fra rapporten, der viser eksempler på oprindelige folks filosofi og væremåder.

Rapporten understreger, at der ikke findes én teori eller tilgang, som kan løse biodiversitetskrisen alene og viser, hvordan inspiration fra et væld af forskellige, oprindelige folks filosofi og væremåder kan bidrage til at overgå til et natursyn præget af omsorg og gensidighed.

“At ændre dominerende samfundsmæssige synspunkter og værdier til en anerkendelse og prioritering af sammenhængen mellem menneske og natur er en stærk strategi for transformativ forandring. Disse skift kan fremmes gennem kulturelle fortællinger og ved at ændre dominerende sociale normer, fremme transformative læringsprocesser, samskabe ny viden og sammenvæve forskellige videnssystemer, verdensbilleder og værdier, der anerkender den indbyrdes afhængighed mellem menneske og natur samt omsorgsetik” (SPM linje 232-236).

Hvad betyder det for Danmark?

I Danmark reduceres biodiversitet alt for ofte til et spørgsmål om areal. Men vi har brug for en bredere og mere grundlæggende tilgang, der tør adressere de bagvedliggende systemer, værdier og normer, som former vores relation til naturen. Det kræver, at vi inddrager andre fagligheder, perspektiver og samfundsniveauer end dem, der traditionelt forbindes med naturforvaltning.

IPBES-rapporten bør være et wakeup-call for politikere, embedsfolk, virksomheder og organisationer i Danmark: Den viser os, at vi arbejder med alt for snævre løsninger – og at vi dermed risikerer at løbe forgæves, selv når vi handler i god mening.

Skal vi lykkes med at vende biodiversitetstabet, skal vi turde forandre – ikke bare arealer, men også vores byer, samfund og i sidste ende os selv.