23 Veje til Vildfærd
En kampagne om at skabe plads til både velfærd og vild natur
Det helt store spørgsmål, vi som samfund står overfor i dag, er: Hvordan vender vi tabet af biodiversitet, samtidig med at vi sikrer en stærk velfærdsstat? Den eksisterende FN-aftale om biodiversitet har faktisk 23 delmål, der viser vejen til den kombination af vildskab og velfærd, som vi kalder ’vildfærd’.
Derfor folder vi i ’23 Veje til Vildfærd’ hvert delmål ud, baseret på input og samarbejde med en lang række partnerorganisationer, blandt andre WWF, Greenpeace, Dyrenes Beskyttelse, Dansk Industri, Tænketanken Hav og mange flere.
Det er klart, at vi i et land som Danmark skal have mange flere og større arealer med vildere og bedre natur. Det understreger de første delmål i FN-aftalen også meget tydeligt. Men delmålene handler ikke kun om naturbeskyttelse. De peger også på nødvendige transformative samfundsforandringer, der kan understøtte og fremme en rigere natur, samtidig med, at der kommer mad på bordet, og at ressourcerne fordeles retfærdigt, ligestillingen styrkes og sociale hensyn tænkes med.
Det kan virke kompliceret at anlægge et så bredt perspektiv på noget, der tilsyneladende ’bare handler om truede arter’. Men netop denne helhedsorienterede tilgang udgør kernen i den globale biodiversitetsaftale – den såkaldte Kunming-Montreal aftale – som Danmark også har underskrevet.
Formålet med kampagnen er først og fremmest at skabe opmærksomhed og debat om, hvordan vi som samfund kan finde en ny balance, hvor både velfærd og vild natur får plads.
Regeringens løfte om at vedtage en ’Lov om Biodiversitet’ er en oplagt anledning til at tage fat på de 23 delmål, som verdens lande skal opfylde, før vi kan vende tabet af biodiversitet.
Vi håber, at mange vil læse med, tænke med og blande sig konstruktivt i debatten, så vi sammen kan skabe et samfund med ’vildfærd’!
I de følgende dage åbner vi én for én de 23 låger med delmålene fra FN’s biodiversitetsaftale. Følg med herunder og få indsigt i, hvordan hvert enkelt delmål bidrager til en helhedsorienteret naturindsats.
Hvert mål åbner op for konkrete perspektiver og danske løsninger – så du kan se, hvordan vi sammen kan gå 23 Veje til Vildfærd.
Udforsk FN’s 23 biodiversitetsmål længere nede på siden.
1. Naturen skal have plads – alle steder
“Det er Danmarks måske vildeste samarbejdsøvelse nogensinde, der lige nu er i gang ude i de 23 lokale treparter – mellem kommuner, landbrugsorganisationer og naturorganisationer.
Samtidig arbejder vi på højtryk på nationalt niveau, hvor vi presser på, for at love og støtteordninger, der skal understøtte målene i Grøn trepart, bliver så ambitiøse for naturen som muligt.”
Et af de vigtigste skridt for at vende biodiversitetstabet er at give naturen mere plads og bedre vilkår. Det er netop kernen i FN’s delmål 1, som handler om at sikre, at alle arealtyper-både på land og i vand - forvaltes med biodiversitet for øje.
I Danmark spiller Danmarks Naturfredningsforening (DN) en helt afgørende rolle i indsatsen for at sikre større områder med rig og beskyttet natur. DN arbejder målrettet på, at Danmark lever op til Kunming-Montréal-aftalens første delmål. De er bl.a. drivkraft i Grøn Trepart, hvor mindst 400.000 hektar landbrugsjord skal udlægges til ny natur.
Implementeringen af Grøn Trepart og forhandlingerne om natur- og biodiversitetsloven udgør, som DN fremhæver, to helt centrale politiske vinduer, der bliver afgørende for, hvor meget plads og kvalitet naturen får i Danmark.
Tak til DN for jeres utrættelige indsats for denne vigtige del af indsatsen for biodiversitet. I 23 veje til vildfærd ønsker vi at fremhæve netop denne type indsats som helt nødvendig – og samtidig pege på, at FN’s globale biodiversitetsaftale også rummer andre delmål og området, som kræver handling og en bred samfundsmæssig indsats, hvis vi skal lykkes.
Hvordan ser du, vi kan lykkes med at give naturen mere plads i et landbrugsland som Danmark?
2. Hvordan ser Danmarks havnatur egentlig ud – og hvor er potentialet størst for at genoprette den?
“Målet kan kun nås, hvis alle bidrager der, hvor de er – fra politikere og erhverv til civilsamfund og forskere”
Delmål 2 i FN’s globale biodiversitetsaftale kræver, at 30 % af ødelagte økosystemer er under genopretning inden 2030. Det giver Danmark en historisk mulighed for at gøre marin genopretning til en integreret del af vores havforvaltning – ikke mindst i den kommende biodiversitetslov og naturgenopretningsplan.
I Tænketanken Hav arbejder de for en økosystembaseret tilgang, hvor viden fra forskning, praksis og forvaltning samles og omsættes til konkrete forslag og anbefalinger.
Hvordan tænker du, vi som samfund sikrer, at genopretningen af havets natur både bliver effektiv og langtidsholdbar? Hvem bør tage de første skridt - og hvordan får vi de mange forskellige aktører med om bord?
En national kortlægning af havets økosystemer er ifølge Tænketanken Hav helt afgørende, hvis Danmark skal lykkes med at genskabe havets økosystemer – fra kystnære ålegræsenge, stenrev og muslingebanker til dybe blødbundsområder – og reducere presset på havet. Kortlægningen skal ikke stå alene, men gå hånd i hånd med konkrete tiltag.
3. 30 % beskyttet natur – globalt og i Danmark
“Vi står i en global biodiversitetskrise, hvor en million arter på verdensplan er truet af udryddelse. De er truede fordi vi mennesker optager mere og mere plads og ødelægger deres levesteder. I Danmark er situationen lige så alvorlig: op mod hver fjerde art er truet – og vi har i dag under 2 % beskyttet natur til lands. Det er alt for lidt.”
Som Pil Christensen uddyber:
“Det betyder ambitiøse planer for at genoprette naturen, bl.a. med store planteædere, naturlig hydrologi og masser af plads til selvstyrende økosystemer.”
Delmål 3 er en påmindelse om, at tiden er knap, og at vi har brug for langt højere ambitioner – både i udpegning, forvaltning og inddragelse – hvis vi skal vende tabet til fremgang.
Hvad tænker du: Hvilke skridt skal Danmark tage først for at sikre mere og bedre beskyttet natur?
I FN’s biodiversitetsaftale står et af de mest kendte målsætninger i delmål 3: at 30 % af verdens land- og havområder skal være beskyttet effektivt og retfærdigt i 2030.
Det handler ikke bare om omfang – men også om kvalitet. Som politisk rådgiver hos Verdens Skove, Pil Christensen siger.
Verdens Skove arbejder for, at Danmark får en ambitiøs biodiversitetslov, som sikrer 30 % beskyttet natur, heraf 10 % strengt beskyttet – og at vi derefter følger op med konkrete planer for naturgenopretning.
4. Arter og genetisk diversitet
“Når vi mister en art, mister vi en hel fortælling – og en vigtig brik i naturens puslespil. Danmark skal tage ansvar for at beskytte både de arter, vi har få tilbage af, og den genetiske variation, der giver dem en chance for at overleve fremtiden.”
Hvad er næste skridt?
Ifølge Dyrenes Beskyttelse bør vi sikre, at den kommende danske biodiversitetslov får bindende mål for artsbevarelse og genetisk diversitet, med tilhørende finansiering og klare ansvarsplaceringer. Samtidig skal der iværksættes målrettede redningsplaner for de mest truede arter i Danmark – både dem, vi kender, og dem, vi risikerer at miste.
Vi er glade for at have Dyrenes Beskyttelse med i kampagnen og for deres påmindelse:
At beskytte arter er ikke kun en etisk forpligtelse – det er også tæt koblet til mennesker velstand og trivsel.
I FN’s globale biodiversitetsaftale (GBF) fastslår delmål 4, at vi skal forebygge udryddelse af truede arter og bevare genetisk diversitet. Det handler ikke kun om at redde enkeltarter – men om at sikre naturens balance og modstandskraft.
For når genetisk variation går tabt, bliver arter mere sårbare over for sygdomme, klimaændringer og andre trusler. Det gør hele økosystemer mere ustabile – og os mennesker mere udsatte.
Dyrenes Beskyttelse arbejder konkret med dette mål ved at:
Beskytte truede arter gennem politisk påvirkning og rådgivning
Gennemføre rednings- og plejeindsatser for vilde dyr i nød
Arbejde for stærkere lovgivning, der sikrer levesteder og genetisk variation
5. Naturen er ikke en uudtømmelig ressource
“Det vigtigste er at forvalte udnyttelsen af vilde arter efter videnskabelige, bæredygtige principper, også selv om det kan gøre ondt på dele af erhvervet. Det kræver en hel del politisk vilje, som påvirkes af befolkningens opbakning.”
Havet er særligt udsat, idet erhvervsfiskeri er direkte baseret på udnyttelse af vilde arter:
”At fjerne dyr fra disse vilde bestande i det omfang, vi gør det, er i sig selv en stor påvirkning på naturen. Hertil kommer, at havbundens levesteder beskadiges af redskaberne og andre arter bifanges utilsigtet i fiskernes redskaber”, uddyber Thomas Kirk Sørensen.
Hvis vi skal lykkes med delmål 5, kræver det politisk vilje, bred folkelig opbakning – og en ambitiøs genopretning af vores havnatur.
Iflg. WWF handler det både om aktiv genopretning, hvor vi fx genetablerer stenrev, og passiv genopretning, hvor vi fjerner presfaktorer som bundtrawl og næringsstofudledning. Hvad ser du som det vigtigste for dén del af biodiversitetsindsatsen, der handler om forbrug i balance?
Hvordan sikrer vi, at naturens ressourcer ikke bruges hurtigere, end de kan gendannes?
Dette afgørende spørgsmål er kernen i delmål 5 i FN’s globale biodiversitetsaftale, som fastslår, at brugen af vilde arter – fra fisk til planter og svampe – skal ske bæredygtigt og lovligt. Det afgørende er altså både at sikre velfungerende økosystemer, OG at praksis og omfang for udnyttelsen af dem balanceres.
6. Invasive arter
Delmål 6 i FN’s globale biodiversitetsaftale handler om invasive arter – planter, dyr og svampe, der breder sig på bekostning af de hjemmehørende arter. I Danmark ser vi fx at når rynket rose, rød hestehov eller stillehavsøsters får fat, kan de ændre økosystemer og fortrænge den mangfoldighed, vi gerne vil styrke.
I 2023 udgav FN’s Naturpanel (IPBES) en samlet rapport om invasive arter, og slår der bl.a. fast at truslen fra invasive arter er en af de 5 ’drivers’ i tabet af biodiversitet globalt, også med betydning for mennesker. Samt anslår de omkostningerne til at være mere end 400 milliarder USD om året.
Delmål 6 har et klart sigte: Inden 2030 skal introduktionen af invasive arter reduceres med mindst 50 %. Samtidig skal de arter, der allerede skaber store problemer, fjernes eller kontrolleres – især på sårbare lokaliteter som øer og naturområder med høj biodiversitet.
Det er også en dansk udfordring. Iberisk skovsnegl og japansk pileurt spreder sig hurtigt i landskabet, mens mink og mårhund presser dyreliv og fuglebestande.
At bekæmpe invasive arter kræver både viden, rettidig handling og stærke samarbejder mellem myndigheder, virksomheder og lokalsamfund. Det gælder ikke mindst, når arter spredes via skibe og ballastvand, hvilket er meget afgørende. Det kræver også faglig viden og koordinering at håndtere arter, der allerede breder sig på land, samt omtanke i design og pleje af landskaber, så problemerne ikke vokser sig store.
Hvilke indsatser mener du er vigtigst, hvis vi skal lykkes med at begrænse invasive arter – og dermed give plads til den vilde natur?
7. Forurening
“Nitrat i drikkevandet øger blandt andet risikoen for kræft og for tidlig fødsel, mens pesticider og PFAS har vidtrækkende skadelige effekter”
For at komme i gang med at løse problemet peger Greenpeace på konkrete skridt:
Halvering af landbrugets kvælstofudledning og forbud mod PFAS-pesticider.
Oprettelse af grundvands- og naturparker, hvor pesticider ikke anvendes, og arealer på sigt udlægges til natur.
En natur- og biodiversitetslov, der forpligter til 30 % reelt beskyttet natur i Danmark og sikrer beskyttelse af drikkevandet.
Delmål 7 i FN’s globale biodiversitetsaftale handler om forurening. Målet er klart: Vi skal reducere forureningen til niveauer, der ikke skader biodiversitet. Men hvad er problemet – og kan frivillige aftaler med landbruget reelt være en del af løsningen?
I Danmark er det især kvælstof, pesticider og plastik, der truer livet i vand, jord og luft.
Hos Greenpeace peger man på, at forurening findes overalt: i drikkevandet, i fjorde og farvande, og at konsekvenserne er alvorlige både for naturen og for vores helbred.
8. Klima og biodiversitet hænger uløseligt sammen
Klimaforandringer er en af de store drivkræfter bag tab af biodiversitet, og én som ventes at vokse sig større fremover.
Dette delmål handler først og fremmest om at minimere klimaforandringerne og forsuringen af havene, som led i at beskytte biodiversitet. Men samtidig sætter delmålet fokus på, at intakte økosystemer og naturbaserede løsninger er blandt de mest effektive redskaber til at optage CO₂ og beskytte os mod klimaforandringer. Klima og biodiversitet hænger således uløseligt sammen. Det gælder både udfordringerne og løsningerne.
Delmålet fremhæver derfor også natur-baserede løsninger, hvor fx infrastruktur-projekter designes med naturen gennem løsninger, der både øger biodiversiteten, styrker resiliensen ift. klimaforandringerne og begrænser drivhusgasserne.
Hvis vi vil vende udviklingen, kræver det større forståelse for denne gensidige afhængighed mellem klima og biodiversitet. Det kræver skærpede indsatser både politisk og økonomisk.
Hvis vi vil vende udviklingen, kræver det større forståelse for denne gensidige afhængighed mellem klima og biodiversitet. Det kræver skærpede indsatser både politisk og økonomisk.
Politisk skal lovgivningen i højere grad se klima og biodiversitet som gensidigt afhængige kriser. En kommende dansk ’Lov om Biodiversitet’, Klimaloven og implementeringen af EU’s naturgenopretningsforordning bør pege i samme retning – og understøtte hinanden i stedet for at blive tænkt hver for sig.
Økonomisk bør der gives flere midler til organisationer og projekter, der er målrettet løsninger på begge kriser, hvad enten det er fra staten, kommuner eller private fonde.
Hvordan foreslår du, at biodiversitet og klima bliver tænkt sammen – også når vi udvikler ny politik og projekter i Danmark og EU?
9. Bæredygtig brug og deling af goder fra vilde arter
“Der er behov for stærke, konkrete tiltag: beskyttelse af sårbare havområder, støtte til de mest skånsomme metoder – og en indsats mod de største presfaktorer som bundslæbende fiskeri, iltsvind og udledninger.”
Et konkret forslag er midlertidig oplægning af fiskeriet i årets første kvartal, så bestandene får ro til at gyde og styrkes.
Delmål 9 minder os om, at det ikke bare er et spørgsmål om at skabe fredede områder, men i nogle tilfælde også et spørgsmål om at udvikle og udbrede mere bæredygtige metoder, så vi på samme tid kan have et velfærdssamfund og velfungerende natur.
Hvad tænker du skal til for, at vi får en fiskeriforvaltning i Danmark, der praktisk kan arbejde med både bæredygtigt fiskeri og biodiversitet?
Delmålet understreger, at udnyttelsen af vilde arter skal ske på måder, der både bevarer bestandene og understøtter økosystemernes funktion. Det handler om at sikre, at vi også i fremtiden kan høste naturens goder – globalt og i Danmark.
Hos Skånsomt Kystfiskeri arbejder man målrettet med redskaber som garn, tejner og kroge, der giver et langt mindre aftryk på havmiljøet og biodiversiteten – og samtidig gør fiskeriet mere målrettet med langt mindre bifangst.
Men skal vi lykkes, kræver det en ny måde at tænke forvaltning på. Som foreningen understreger, skal vi ikke kun se på, hvor mange fisk der kan tages op år for år – men på havets helbred: fra fiskeri til råstofindvinding, udledninger og havvind.
10. Bæredygtigt landbrug, akvakultur og skovbrug
“Økologi viser vejen til et grønnere og mere ansvarligt landbrug, hvor hensynet til natur, klima og grundvand går hånd i hånd med produktionen af sunde fødevarer.”
Men hvad kræver det så?
Ifølge Økologisk Landsforening handler det bl.a. om rammer, der belønner de landmænd, som driver arealerne på en måde, der styrker naturens mangfoldighed – fx ved at lade EU’s landbrugsstøtte betale for økologiske og regenerative metoder, plads til natur på markerne og en fødevarepolitik, der prioriterer sunde og ansvarlige valg.
Hvad mener du, der skal til for at koble biodiversitet og produktion? Hvordan gør vi biodiversitetsvenlige produktionsformer til normen i Danmark – og ikke undtagelsen?
Hvordan sikrer vi et fødevare- og produktionssystem, der ikke udtømmer naturens ressourcer – men i stedet giver biodiversiteten plads til at trives?
Delmål 10 i FN’s globale biodiversitetsaftale handler om netop det: at landbrug, skovbrug og akvakultur skal drives bæredygtigt og biodiversitetsvenligt. Det skal ske på måder som også på langt sigt sikrer produktivitet og velfungerende økosystemtjenester.
I Danmark arbejder Økologisk Landsforening målrettet med at vise, at det kan lade sig gøre. Foreningen peger på, at et mere biodiversitetsvenligt landbrug både er nødvendigt for at løse biodiversitetskrisen – og for at sikre fremtidens fødevaresystem.
11. Naturens bidrag til alle mennesker
“I Tænketanken Frej arbejder vi for et nyt grønt fødevaresystem, der respekterer planetens grænser. Fødevaresektoren er en af de brancher, der har den allerstørste negative påvirkning på natur og biodiversitet. Derfor er det også essentielt, at de er en del af fremtidens løsninger.”
Frej samler aktører fra hele fødevarekæden – fra mark til måltid – i dialog og samarbejde, og de engagerer unge i at skabe forandring gennem de valg, vi træffer, hver gang vi fylder middagstallerkenen.
Vi er glade for at Frej er med i kampagnen og for at minde om, at hvis vi skal sikre naturens bidrag til fremtidige generationer, skal vi ikke blot bevare biodiversitet – vi skal også ændre de systemer, der i dag skubber naturen ud af balance.
Hvad mener du er det vigtigste skridt i Danmark for at sikre, at vores fødevareproduktion sker på naturens præmisser?
Hvordan sikrer vi, at naturens goder – som rent vand, fødevarer, klima og sundhed – bevares og deles retfærdigt?
Delmål 11 i FN’s globale biodiversitetsaftale handler om at beskytte og styrke de økosystemtjenester, som naturen leverer til mennesker. Når biodiversiteten forringes, mister vi ikke kun arter og levesteder – vi mister også naturens bidrag til vores livskvalitet og sammenhængskraft som samfund.
Hos Tænketanken Frej arbejder man netop for at gentænke en af de sektorer, der har størst indvirkning på naturen: fødevaresektoren.
12. Grøn og blå infrastruktur og naturbaserede løsninger i byer
“Indsatser for biodiversitet handler både om arter og økosystemer, men også om at rejse debat om natursyn og transformere kulturen. Til den første del er store arealer uden for byen oplagte, til den anden del er netop områder designet til og med mennesker afgørende”
Direktør i Dansk Byplanlaboratorium Tina Saaby foreslår desuden at vi i Danmark skal ”sætte et mål for at Danmark skal producere mad til mennesker og ikke til dyr, etablere skolehaver som et nationalt tiltag og sikre at alle lokalplaner indarbejder præcise bestemmelser for at sikre bedre natur i by- og landskaber”.
HABITATS har også, i snart 15 år, arbejdet for at gentænke, hvordan vores byer kan udvikles i samspil mellem mennesker og natur.
Habitats mener at en kommende Lov om Biodiversitet, og det generelle arbejde for biodiversitet i høj grad også skal kobles til udviklingen i byen og det byggede miljø som fx infrastruktur på land og i havet.
Hvad mener du er det vigtigste skridt vi i Danmark kan tage lige nu, for at skabe flere og bedre grønne og blå områder, også i samspil med mennesker?
Hvordan sikrer vi, at mennesker i byer og tætbefolkede områder har adgang til naturens goder - som grønne åndehuller, rent vand, skygge, oplevelser og modstandsdygtighed for forandringer i klima og miljø?
Delmål 12 i FN’s globale biodiversitetsaftale handler om at øge arealet, kvaliteten og tilgængeligheden af grønne og blå områder i byer. Men også om at sikre en god planlægning for og anvendelse af naturen i urbane områder. Hvis biodiversitet ikke tænkes med ind i byudviklingen, risikerer vi at miste både planter, dyr og økologiske forbindelser – men også miste de fysiske og mentale helbredsfordele, som natur giver os midt i hverdagen. Så dette delmål har både et sigte på arter og økosystemer, men også på de oplagte koblinger til menneskers trivsel.
I Danmark arbejder ’Dansk Byplanlaboratorium’ også med naturen i byen. De arbejder bl.a. for at få lovgivning der hurtigt kan skubbe til mere natur og samtidig skabe rammer lokalt for at vi hver især kan handle og være med til at skabe bedre betingelser for naturen i hverdagen.
13. Adgang til og fordeling af genetiske ressourcer
“Det er Zoologisk Haves vigtigste mål at bidrage til at bevare verdens biodiversitet.”
Det arbejde sker i særdeleshed med fokus på arter – hvilket favnes i delmål 4 i FN’s biodiversitetsaftale – men hos Zoo arbejder man også for at styrke den genetiske diversitet. Konkret sker dette ved at kortlægge genetisk variation hos truede arter og indgå i internationale projekter, der sikrer, at den genetiske dimension ikke glemmes i naturbevarelsen.
For tabet af genetiske ressourcer er usynligt – og derfor let at overse i den offentlige debat.
Som Mads Frost Bertelsen understreger: ”Først når den brede befolkning og de politiske flertal vågner op til problemernes omfang kan vi skabe varige løsninger.”
Hvad tænker du skal til for, at genetisk diversitet får den plads i biodiversitetsdebatten, som den fortjener?
”Når vi snakker biodiversitet, er vi tilbøjelige til at fokusere på variationen i arter og økosystemer, mens den genetiske diversitet ofte bliver overset,” siger Mads Frost Bertelsen, Zoologisk Direktør i København Zoo.
Delmål 13 i FN’s globale biodiversitetsaftale handler om at fordele fra brugen af genetiske ressourcer skal deles retfærdigt – fx når planter, dyr eller mikroorganismer bruges i forskning, lægemidler eller innovation. Det lyder teknisk, men er i virkeligheden helt afgørende: Den genetiske diversitet rummer naturens ”omstillingsparathed” – dens evne til at klare fremtidens udfordringer som klimaforandringer, nye levesteder og kemiske påvirkninger.
14. Integrering i politik og planlægning
“Delmål 14 viser, at vi skal tænke biodiversitet bredt. Vi arbejder derfor med at skabe sociale tipping points, hvor grøn omstilling bliver det ønskværdige og normale – for eksempel ved at integrere biodiversitet i velfærdsdagsordener som byudvikling, fødevaresystemer og sundhedspolitik.”
DEMOCRACY X peger på, at det er afgørende at gøre biodiversitet nærværende for flere aktører – også dem, der ikke traditionelt har naturansvar. Kommunerne er en nøgleaktør, fordi de kan bygge bro mellem faglig viden, politiske beslutninger og borgernes hverdag, men de mangler ofte kapacitet til at drive omstillingen alene. Derfor foreslår DEMOCRACY X bl.a. at udpege kommuner og lokalsamfund som “vildfærdslaboratorier”, hvor biodiversitet integreres systematisk i velfærd, byudvikling og lokale værdikæder.
Hvad tænker du? Hvordan kan vi bedst sikre, at biodiversitet bliver tænkt ind – ikke kun i naturpolitik, men på tværs af alle sektorer og velfærdsområder i Danmark?
Delmål 14: Biodiversitet skal integreres i al politik og planlægning – for det fungerer ikke at arbejde med det i opdelte siloer. Så klart er budskabet fra DEMOCRACY X, der er vores parter på delmål 14 i FN’s globale biodiversitetsaftale.
Delmål 14 kræver at naturen tænkes systematisk ind i alle relevante politikker, strategier og udviklingsplaner – fra byudvikling og sundhed til finans, infrastruktur og energi. Det er, som FN understreger, en forudsætning for reelle forandringer.
Hos DEMOCRACY X arbejder man netop med samfundsdesign, hvor borgere, virksomheder og myndigheder går sammen om at skabe bæredygtige løsninger.
15. Virksomheder og finansielle institutioners ansvar
“Kun på den måde kan vi både sikre adgang til de nødvendige råvarer og naturressourcer – og samtidig nyde godt af en natur i balance.”
Hos DI peger man på behovet for et øget politisk engagement og at vi allerede ser handling blandt virksomhederne: vidensopbygning, konkrete projekter og investeringer. Men hvis indsatsen for alvor skal lykkes, kræver det:
· at det lykkes danske virksomheder at indfri forretningspotentialer i naturpositive tiltag, som kan skabe hastighed og resultater,
· at klima- og biodiversitetsdagsordenen samtænkes. Det er forbundne dagsordener med et stort finansieringsbehov,
· og at der udvikles globale standarder for, hvordan biodiversitet måles og opgøres.
Hvad tænker du: hvordan kan vi bedst skabe rammerne for, at danske virksomheder kan blive drivkraft for en naturpositiv omstilling?
Delmål 15 i FN’s globale biodiversitetsaftale handler om, at virksomheder skal vurdere og tage ansvar for deres påvirkning på biodiversiteten gennem hele værdikæden – og samtidig rapportere om det.
For danske virksomheder er dette naturligvis et centralt område, understreger Dansk Industri. Over 90 % af biodiversitetstabet skyldes udvinding og forarbejdning af naturressourcer, og derfor er det helt afgørende, at virksomheder aktivt arbejder med biodiversitetsdagsordenen – også selvom den er kompleks.
16. Bæredygtigt forbrug og produktion
“Hvis vi skal vende udviklingen, kræver det både fremsynet lovgivning, systemiske løsninger der reducerer affald, madspild og overforbrug – og politiske rammer, som hjælper forbrugeren til at vælge gode og holdbare produkter, så ressourcerne holdes i brug længst muligt.”
Det indebærer bl.a. at fremme ressourceeffektivitet, lave lovgivning der udfaser skadelige kemikalier i industri, landbrug og forbrugerprodukter, minimere og omstille energiforbruget og sikre helhedsløsninger, der kan skaleres op. Kun ved at gentænke måden, vi producerer og forbruger på, kan vi holde os inden for naturens grænser og samtidig sikre en høj livskvalitet – også for kommende generationer.
Tak til RGO for at bidrage til kampagnen – og for at minde os om, at ændringer i forbrugsmønstre ikke kun er et individuelt ansvar, men et samfundsanliggende, hvor politikere, virksomheder og civilsamfund må trække i samme retning.
Hvilke skridt mener du er vigtigst for at ændre vores produktion og forbrug i en retning, der gavner biodiversiteten?
Hvordan kan vi ændre vores forbrug og produktion, så vi lever godt – uden at fortsætte tab af biodiversitet og ødelæggelse af økosystemer?
Hvordan kan vi ændre vores forbrug og produktion, så vi lever godt – uden at fortsætte tab af biodiversitet og ødelæggelse af økosystemer?
Hvordan kan vi ændre vores forbrug og produktion, så vi lever godt – uden at fortsætte tab af biodiversitet og ødelæggelse af økosystemer?
Delmål 16 i FN’s globale biodiversitetsaftale handler om at skabe produktions- og forbrugsmønstre, der respekterer naturens grænser. I dag er både produktionsmetoder og overforbrug væsentlige drivkræfter bag biodiversitetstabet.
Hos Rådet for Grøn Omstilling arbejder man netop for at udvikle og skalere løsninger, der kan mindske presset på naturressourcer og stoppe forureningen af vores miljø.
Som Lone Mikkelsen formulerer det:
“Vi arbejder for at omstille samfundet, så vi mennesker kan leve et sundt liv med respekt for den natur og det miljø, vi er en del af.”
17. Biosikkerhed og bioteknologi
Delmål 17 indeholder to hovedkomponenter:
Styrket biosikkerhed med juridiske, administrative og tekniske foranstaltninger for at identificere og håndtere risikoen ved levende modificerede organismer.
Retfærdig adgang til bioteknologisk forskning og deling af fordelene – så både videnskabelige resultater og anvendt teknologi kommer dem til gode, der stiller genetiske ressourcer til rådighed.
Ansvarlig anvendelse af bioteknologi kræver samarbejde mellem forskere, myndigheder, miljøorganisationer og lokalsamfund, samt klare regler og god gennemsigtighed. Teknologiske fremskridt skal ikke blot måles i innovation, men også i hvor etisk, bæredygtigt og inkluderende deres anvendelse er.
Hvad mener du er det vigtigste skridt i Danmark for at sikre, at bioteknologi bliver en del af løsningen – og ikke en trussel for biodiversitet og miljø?
Hvordan sikrer vi, at bioteknologiske fremskridt bruges ansvarligt, og at fordelene fordeles retfærdigt?
Delmål 17 i FN’s globale biodiversitetsaftale går ud på at styrke biosikkerhed og sikre, at teknologier, genetisk materiale og bioteknologiske fremskridt håndteres med både respekt for naturen og med rimelig adgang for alle. Det betyder, at levende modificerede organismer skal reguleres og kontrolleres, og at lande, der stiller genetiske ressourcer til rådighed, også får del i fordelene ved bioteknologisk innovation.
Der skal være systemer på plads, der kan vurdere risici, overvåge virkninger og forebygge uønsket spredning eller skade - både for biodiversitet og for menneskers sundhed. Samtidig skal forskningsresultater og teknologier være tilgængelige, ikke kun for de rigeste aktører, men også for samfund og lande, som har bidraget med genetiske ressourcer.
18. Incitament strukturer
“Vi skal have indført adfærdsregulerende skatter til gavn for biodiversitet og klima – fx skat på privatflyvning og den meget forurenende shipping-branche – og provenuet herfra bør gå til klimarelaterede formål.”
Vejen frem handler ikke kun om at fjerne det skadelige – men også om at indføre nye incitamenter, der understøtter den grønne omstilling. Som Mads Busck påpeger:
“FN’s delmål 18 minder os om, at vi ikke kan bevare naturen, hvis vores økonomiske systemer fortsat belønner det, der skader den. Vi har brug for økonomiske rammer, der understøtter den grønne omstilling og giver biodiversitet reel værdi i vores samfund.”
Tak til Oxfam Danmark for at sætte fokus på, hvordan netop økonomiske spilleregler er en afgørende brik i puslespillet, hvis vi skal lykkes med at vende biodiversitetstabet.
Er der nogle økonomiske håndtag, du ser, vi bør skrue på for at gavne biodiversiteten?
Økonomiske incitamenter skal arbejde med naturen – ikke imod den.
Et afgørende skridt i FN’s biodiversitetsaftale er at fjerne eller ændre de subsidier og incitamenter, der i dag skader naturen – og i stedet skabe rammer, der fremmer en rigere biodiversitet og en bæredygtig brug af ressourcer.
Hos Oxfam Danmark peger man på, at biodiversiteten ikke kan styrkes, så længe de mest forurenende aktiviteter fortsat belønnes:
“Den fossile sektors produktion skader på forskellig vis biodiversitet og klima, og derfor er det paradoksalt, at den samtidig nyder godt af forskellige subsidier. Den slags subsidier bør afskaffes.”, mener Politisk seniorrådgiver i Oxfam Danmark, Mads Busck.
19. Finansiering
“Delmål 19 er vigtigt, fordi det skaber en global ramme for at integrere natur og biodiversitet i politiske og økonomiske beslutninger. Klare globale rammevilkår er med til at understøtte virksomheders integration af naturhensyn i forretningen og fremme naturpositive investeringer. Vi arbejder derfor også med TNFD-rammen i dialogen med vores medlemmer med henblik på at give dem – og de virksomheder de finansierer og investerer i – de bedst mulige værktøjer til at synliggøre naturen i deres økonomiske beslutninger.”
Det vigtige er, at alle investeringer blive screenet for deres afhængighed af og påvirkning på biodiversitet. Ligesom det er vigtigt at sikre, at den (mere) reelle værdi af natur og biodiversitet indgår i finansieringen og beregningerne.
Vi skal kort sagt etablere stabile og forudsigelige rammer, der giver stærke incitamenter for naturpositive investeringer – både på tværs i den finansielle sektor og for virksomheder i udvinding og produktion mv.
Hvilke incitamenter ville hjælpe dig i din forretning – og hvad mener du generelt er det vigtigste første skridt for at skabe stærke incitamenter til naturpositive investeringer i Danmark?
Delmål 19: Hvordan får vi flere investeringer til at arbejde for biodiversiteten?
Delmål 19 i FN’s globale biodiversitetsaftale handler om at mobilisere langt mere finansiering til natur og biodiversitet. Det kræver investeringer fra både stater, fonde og private aktører – og et klart prioriteringsskifte, hvor biodiversitet ses som en integreret del af den grønne omstilling.
Hos Finans Danmark arbejder man netop med at gøre naturen synlig i økonomiske beslutninger.
Som Finans Danmark peger på, kræver det samtidig en stærk sammenhæng i lovgivningen – fra en kommende dansk ’Lov om Biodiversitet’ og ’Den grønne trepart’ til EU’s ’Naturgenopretningsforordning’ og ’Klimaloven’.
20. Opbygning af kapacitet og kompetencer
“Noget der er vigtigt for at skabe handling er også, at folk i højere grad lægge pres på regeringen for at vi får naturen og biodiversiteten tilbage i Danmark.”
Et eksempel på, hvordan der arbejdes for delmål 20 herhjemme er Københavns Universitet, der uddanner kandidater med både fagspecifikke og tværfaglige kompetencer, der kan understøtte implementeringen af den globale biodiversitetsaftale – nationalt og internationalt.
Det er en vigtig brik i arbejdet med biodiversitet men i lyset af hvor store problemerne og behov for omstilling er, bliver der brug for mange mennesker og mange kompetencer og uddannelser. Så det er også et spørgsmål om det er nok hvad KU og andre institutioner gør i dag?
Samtidig med universiteternes indsatser, peger Ida også på, at vi alle har mulighed for at bidrage gennem støtte til organisationer og pres på vores politikere.
Hvad tænker du? Hvilke områder mangler der viden om og fokus på herhjemme, hvis vi skal styrke arbejdet for biodiversiteten?
”Bevaring af biodiversitet og genoprettelse af natur er muligt – men det kommer ikke af sig selv.”
Sådan siger Ida Theilade, professor ved Københavns Universitet og opfordrer til, at borgere organiserer sig og støtter relevante civilsamfundsorganisationer.
Her er FN og Ida på linje, for delmål 20 i FN’s globale biodiversitetsaftale handler netop om vigtigheden af vidensdeling, investering i uddannelse og efteruddannelse – og vigtigheden af at styrke menneskers og institutioners evne til at arbejde med biodiversitet.
Det handler om, at de institutioner, der varetager biodiversiteten, skal stå stærkere end de gør i dag.
21. Traditionel viden, forskning og teknologi
“Forskningsfrihed er en forudsætning for, at der kan skabes ny viden, der kan medvirke til at finde løsninger på tidens store som små udfordringer.”
For at lykkes er der nemlig brug for mere end data:
· Politikerne og universiteterne må tage ansvar for at skabe rammer, hvor forskere både kan forske frit og formidle uden pres.
· Vi skal i fællesskab sikre at viden formidles på en måde, der er til at forstå – og som skaber lyst til at passe på naturen.
· Hele samfundet må bidrage til en kultur, hvor fakta kan deles åbent og trygt.
Hvordan sikrer vi i Danmark, at viden om biodiversitet både er troværdig, forståelig og handleanvisende? Og hvad ser du som det første skridt for at komme i mål med delmål 21?
Forskere og videnspersoner skal kunne stå trygt frem med deres resultater – uden frygt for chikane eller shitstorms.
Uden fri og tryg formidling mister vi den viden, som er helt afgørende for at skabe løsninger på tidens store problemer. Derfor er delmål 21 i FN’s globale biodiversitetsaftale så vigtigt:
at sikre, at viden og data om biodiversitet bliver tilgængelige, brugbare og relevante – for forskning, myndigheder, erhvervsliv og civilsamfund. Det er fundamentet under al anden biodiversitetsindsats: uden viden, ingen handling.
Hos DM Bio arbejder man netop med dette: at kvalificere den fagpolitiske debat inden for natur, miljø, klima og fødevareproduktion – områder der hænger tæt sammen. Medlemmerne er akademikere fra forskning, stat, kommuner, erhverv og civilsamfund, som i deres daglige virke arbejder for en rigere natur, baseret på solid viden og data.
22. Deltagelse, lighed og respekt for rettigheder
“Sammen med andre vigtige elementer i aftalen, er delmål 22 kritisk for gennemførelsen af hele FN’s biodiversitetsaftale.”
IWGIA peger på, at Danmark her har et særligt ansvar for:
At biodiversitet og rettigheder uden for Danmarks grænser prioriteres markant højere end i dag – også som bindende mål i den kommende danske biodiversitetslov.
At bruge diplomati og det multilaterale samarbejde til at lægge pres på de lande, der fortsat muliggør krænkelser af oprindelige folks rettigheder.
At finansielle ressourcer i udviklingssamarbejdet i øget grad målrettes indsatser, der sikrer oprindelige folks lederskab og ligeværdige deltagelse i arbejdet med biodiversitet.
Delmål 22 er i flg. IWGIA et stærkt delmål, der kollektivt forpligter landene, herunder Danmark, til at sikre oprindelige folks rettigheder i implementeringen af biodiversitetsaftalen.
Hvad tænker du? Hvordan sikrer vi oprindelige folks deltagelse i beslutninger omkring biodiversitet, og hvordan sikrer vi deres ret til selvbestemmelse, herunder over deres land, territorier og ressourcer?
Delmål 22 i FN’s globale biodiversitetsaftale handler om ligelig, retfærdig og rettighedsbaseret deltagelse i beslutninger om biodiversitet og den fulde beskyttelse af miljø- og menneskerettighedsforkæmpere.
Ingen skal holdes udenfor – og erfaringerne fra oprindelige folk, lokalsamfund, kvinder, unge og personer med handicap er helt afgørende for at lykkes.
IWGIA, som er en menneskerettighedsorganisation dedikeret til arbejdet for oprindelige folks rettigheder, understreger, at oprindelige folks ligeværdige deltagelse er både grundlæggende for beskyttelsen af deres rettigheder og en forudsætning for at bevare Jordens biodiversitet.
Desværre oplever miljø- og menneskerettighedsforkæmpere – herunder oprindelige folk – i stigende grad forfølgelse og kriminalisering.
23. Ligestilling
“Ligestilling og biodiversitet hænger sammen, fordi bæredygtige løsninger kræver, at alle ressourcer, erfaringer og perspektiver bringes i spil.”
Kvinderådet arbejder konkret for det her mål ved at:
· Rådgive beslutningstagere om konkrete ligestillingsinitiativer på tværs af politikområder
· Støtte og forbinde deres medlemsorganisationer, så flere kvinder og piger kan deltage oplyst og kvalificeret
· Fjerne barrierer for deltagelse – fx manglende adgang til transport, uddannelse og sociale netværk
· Deltage i alliancer, der styrker minoriteters og kvinders stemmer, både nationalt og internationalt
Ifølge Kvinderådet bør vi starte med at kortlægge barrierer og muligheder for kvinders og minoriteters deltagelse i biodiversitetsarbejdet i Danmark – og på den baggrund udvikle en national handlingsplan med mål, opfølgning og finansiering.
Vi er glade for at have Kvinderådet med i kampagnen og takker for at minde os om, at inklusion ikke bare er et spørgsmål om retfærdighed – men også om kvaliteten af de løsninger, vi skaber.
Hvad tænker du? Hvordan sikrer vi, at biodiversitetsarbejdet bliver både grønt og lige?
Hvad har ligestilling med biodiversitet at gøre? Mere, end man umiddelbart skulle tro.
I FN’s globale biodiversitetsaftale (GBF) lyder delmål 23 klart:
Vi skal sikre ligestilling og en kønsresponsiv tilgang i hele biodiversitetsindsatsen. Det betyder, at kvinder og piger – og andre underrepræsenterede grupper – skal have reel mulighed for at deltage, lede og få adgang til de ressourcer og rettigheder, der knytter sig til naturen.
Det handler ikke bare om repræsentation, men om at frigøre det fulde potentiale for viden, erfaring og engagement. Som Maria Jose Landeira Østergård formulerer det: ”bæredygtige løsninger kræver bredt ejerskab”.