Udfordringen

Området var tidligere intensivt drevet landbrugsjord med høje næringsstofniveauer og en stærkt drænet jordbund. Der fandtes dog rester af værdifulde naturtyper – moser, enge, levende hegn og vandhuller – som kunne danne grobund for genopretning og øget økologisk sammenhæng i landskabet.

Samtidig ønskede bygherre at sikre, at biodiversitet og energiproduktion kunne sameksistere.

Vores tilgang

Projektet blev udviklet i en iterativ proces i tæt samarbejde med St. Jørgen Energys ledelse, projektansvarlige og tekniske afdeling. Der var et godt og åbent samarbejde, hvor Habitats kunne foreslå ambitiøse og kvalitetsrige naturtiltag, og St. Jørgen Energy var villige til at gå langt for at integrere naturhensyn i energiprojektet. Desuden har St. Jørgen Energy og Habitats været i dialog med lokale interessenter som Aalborg Kommune og Danmarks Naturfredningsforening for at sikre lokal forankring og vidensdeling.

Prioriteringen i naturtiltag blev struktureret efter afværgehierarkiet med fokus på at:

• Undgå påvirkning af de mest sårbare naturtyper og sikre faunapassager gennem området

• Minimere konsekvenserne af anlægsarbejdet ved at bevare og udvide eksisterende levesteder

• Genskabe naturlige processer, herunder hydrologi, i drænede vådområder

• Fremme ny natur, fx ved etablering af overdrev, levende hegn og ynglevandhuller

Nøgleindsatser

Et centralt greb i projektet var gendannelsen af den naturlige hydrologi. Dræn bliver lukket og grøfter omlagt for at bringe vådområder og moser tilbage til tidligere tiders dynamiske tilstand. Dette forventes at give bedre levevilkår for arter som spidssnudet frø og lille vandsalamander, som findes i nærområdet.

Der bliver etableret en række nye temporære vandhuller – både nogle større i faunapassager og nogle mindre under solcellerne – der skaber livsrum for padder og insekter og tiltrækker fuglearter som rørspurv og rørhøg.

I skovområderne bliver ensartet produktionsskov forvandlet til artsrig sumpskov med hjemmehørende træer og buske. Lysbrønde og faldne stammer giver mulighed for et rigere bundflora og mikroliv. Her er blandt andet registreret stor flagspætte, og områderne forventes på sigt at kunne understøtte arter som nattergal og pungmejse.

I det åbne land bliver der genetableret græsland og overdrev gennem udpining, efterfulgt af afgræsning med kreaturer. Dette forventes især at give bedre vilkår for agerlandsfugle som vibe, agerhøne, bomlærke og sanglærke.

Grønne korridorer og levende hegn bliver styrket og forbundet til at fungere som spredningsveje for alt fra insekter til store pattedyr som krondyr og rådyr, som kan passere gennem landskabet, og finde opholdssteder og føde i faunapassagernes varierede biotoper. Hegnene bliver anlagt med et varieret udvalg af hjemmehørende buske og træer og udvikles over tid til robuste levesteder, og afskærmende beplantning for de tekniske anlæg.

Endelig bliver områderne omkring Lindholm Å udformet med genslyngning af åens forløb og omliggende engarealer for at forbedre hydrologien og skabe naturlige, varierede levesteder for planter og dyr. Områderne langs Lindholm Å udformes desuden med henblik på rekreative muligheder og naturoplevelser, med stier og boardwalks, hvor besøgende kan komme helt tæt på de nye naturtyper.

Scenarie score

Metodisk har Habitats afprøvet en nye metode til kortlægning og opgørelse af habitater på strukturelt niveau. Ved hjælp af metoden for kortlægning af bynatur’s scoresystem (bynatur.app - version 0.1) er projektområdets habitater blevet kortlagt og fremskrevet i en scenarieanalyse. Implementeres alle tiltag i projektforslaget vil den samlede habitatscore forøges med 18 % i projektområdet. Det svarer til et betydeligt net gain i biodiversitet, samtidig med at arealet er overgået til vedvarende energiproduktion.

Denne case er et bud på, hvordan solcelleparker kan udvikles med naturen – ikke på bekostning af den. Vi ser frem til at se det endelige resultat når projektet realiseres.