Hos Habitats har vi arbejdet med biodiversitet i mere end 14 år. Det giver anledning til at se både tilbage og frem.

Da vi startede i 2011, var vores ambition at bringe den stærke, biologiske viden i spil der, hvor beslutninger træffes: i projekter, virksomheder, politik og samfundsudvikling. Naturen havde – og har – brug for en stemme ved bordet. Siden dengang er der sket meget. Biodiversitet er kommet højere op på dagsordenen, og mange anerkender i dag, at naturen er en vigtig del af arbejdet med bæredygtighed. Det var tydeligt på fx Børsen Bæredygtigheds Summit forleden.

Men samtidig er det bekymrende, hvor lidt reel handling der er sket. Mange muligheder er blevet forpasset. Danmark har i hele denne periode stået uden en national strategi for biodiversitet. De globale mål fra FN (COP15) og EU’s biodiversitetsstrategi er endnu ikke forankret i dansk politik. Og selv i de nye, vigtige tiltag – som Den Grønne Trepart – ser vi, at det stadig primært handler om areal, ikke om de grundlæggende årsager til biodiversitetstabet: forbruget, dyrkningsformerne, vores økonomiske modeller og vores forhold til naturen.

Også i erhvervslivet går det for langsomt. Mange virksomheder har udskudt eller droppet tiltag, da EU-reglerne blev lempet. Det viser med al tydelighed, at vi ikke kun skal gøre mere – vi skal gøre det anderledes.

Biodiversitet handler ikke kun om at beskytte sjældne arter og områder med vild natur. Det handler om vores måde at leve, producere og strukturere samfundet på. Så fokus skal være på at skabe reelle, bæredygtige forandringer, der også styrker sundhed, fødevaresikkerhed, trivsel, jobskabelse og social retfærdighed.

Derfor: Hvis vi i 2040 vil kunne fejre biodiversitetsdagen med stolthed og vished om, at vi har vendt udviklingen – så skal vi handle nu.

Her er nogle af de vigtigste skridt, vi mener skal tages:

• En national lov om biodiversitet, der forpligter os til at leve op til FN’s 23 delmål og integrerer biodiversitet i alle relevante sektorer – fra energi og handel til uddannelse og sundhed.

• Et radikalt skifte i vores fødevaresystem, hvor vi dyrker og spiser i samspil med naturen, sæsonerne og de planetære grænser.

• En genopdagelse af vores relation til naturen, både fysisk og mentalt. Det handler om nærhed, forståelse og respekt – og om at skabe oplevelser og læring i naturen, ikke kun for børn, men for alle.

• En ny tilgang til arbejde og velfærd, hvor naturpleje, høst af vilde spiselige arter, genopretning af økosystemer og formidling og læring om andre arter bliver en del af meningsfulde, sunde jobs og hverdagspraksisser.

• Arkitektur og byudvikling, der skaber rammer for sameksistens og understøtter liv – ikke kun for mennesker, men også for de mange andre arter, vi deler vores omgivelser med.

• Forretningsmodeller, der skaber værdi for mennesker og natur, hvor indtjening ikke er knyttet til udvinding og ødelæggelse, men til genopbygning, fællesskaber og regenerativ praksis. Hvor succes, velstand og trivsel ikke måles på økonomiske parametre alene men på, hvad det skaber for mennesker og andre arter – nu og på sigt.

Det bliver ikke let. Men det bliver meningsfuldt. Og det bliver en nødvendighed, hvis vi skal lykkes.

Så spørgsmålet til dig er: Vil du være med?

Vil du – lige fra i dag – begynde at integrere naturen i dine beslutninger, hvad enten du sidder i en baghave, en kommunalbestyrelse, en virksomhed eller et ministerium?

Vi har lige nu en chance for at skabe en smukkere, skønnere og bedre verden, i samspil med et væld af andre arter. Så lad os tage den.

God kampdag!